Som lovet den anden dag, vil jeg fortælle lidt om, hvorfor vi bliver ved med at rejse tilbage til Miami, og hvorfor netop den by betyder noget helt særligt for vores lille familie!
Filippa, som i dag er 3 år gammel, hedder egentlig Filippa Mia. JA, MIA som i by- og lufthavnskoden for Miami. Det er der en helt særlig grund til. Det er ikke tilfældigt. Og det er ikke bare fordi, at vi er vilde med at rejse hjemme hos os!
Det lå ikke ligefrem i kortene, at netop det område ville få en helt særlig betydning for os… Men i dag føler vi en meget stærk tilknytning til solskinsstaten.
Både Thomas og jeg arbejder i rejsebranchen, og vi er derfor vant til at ha’ hele verden som vores legeplads. Vi havde også tidligere rejst i USA, men ironisk nok havde lige præcis Florida aldrig stået øverst på ønskelisten. Ikke fordi det ikke kunne være dejligt. Slet ikke!! Men mest bare fordi, at der var så mange andre spændende steder, vi også gerne ville besøge! Så det lå ikke ligefrem i kortene, at netop det område ville få en helt særlig betydning for os.
Hjemme hos os vil vi til tid og evighed huske restauranten Louie’s Backyard! En middag her var nemlig det eneste vi nåede efter ankomsten til Key West den dag i 2012. Få timer senere kom Filippa til verden på Lower Keys Medical Center – præcis 8 uger før tid! Samme nat blev hun (alene) fløjet med helikopter til Miami Childrens Hospital…
Kort fortalt så lå Filippa på NICU (neonatal intensive care unit) i Miami i knap 6 uger, hvilket også betød et langt, ufrivilligt ophold for vores lille familie. Thomas, Pelle og jeg boede på et nærliggende hotel. Hotellet blev vores faste base under hele opholdet. Og stort set alle vores vågne timer de første 3 uger tilbragte vi på hospitalet. Da vi hverken havde familie eller venner i nærheden, blev personalet begge steder vores velkendte holdepunkt og trygge havn.
Da Filippa først var stabil, og vi kun ventede på, at hun var stor nok til at klare turen over Atlanten, begyndte vi så småt at tage et par timer ”fri” her og der. Pelle savnede sine små venner, og vi forsøgte på bedste vis at sørge for lidt adspredelse i form at ture rundt i byen. Ligesom vi begyndte at foretage os helt hverdagsagtige ting som indkøb, besøg på den lokale legeplads osv. På den måde kom vi til at kende Miami ret godt. Og i dag føler vi en meget stærk tilknytning til solskinsstaten. Lidt en kliché – men det er blevet vores ‘home away from home’!
Vi har fået et helt specielt forhold til flere personer blandt hospitals- og hotelpersonalet, som vi jævnligt er i kontakt med. Og siden Filippas pludselige fødsel i 2012 har vi været tilbage i Miami hvert år. Først på en Florida rundtur da hun var 10 måneder gammel. Og siden på et fantastisk roadtrip op ad østkysten, fra Miami til New York, da hun var knap 2 år. Den ene tur i bil og den anden i autocamper. Det skriver jeg helt sikkert mere om en anden gang, ligesom jeg også vil komme med et par tips til, hvad man kan opleve i Miami (indlæget kan nu læses her: Miami – forced to feel local)!
Om 1,5 uge flyver vi endnu en gang over Atlanten. I Miami skal vi naturligvis bo i “vores værelse” på ”vores hotel” og et smut eller to forbi Miami Childrens Hospital. Men denne gang er vi bl.a. også inviteret hjem til privat BBQ hos nogle af vores nye venner – hvilket vi glæder os rigtig meget til!
Det er svært at forklare, hvad byen og de venskaber betyder for os. Men med en datter med amerikansk indfødsret vil Florida, og særligt Miami, for altid have en helt speciel plads i vores hjerter. Og selvom Asien i mange år har været vores foretrukne destination (i hård konkurrence med mange andre verdensdele), giver det pludselig rigtig god mening for os at vende tilbage til USA med jævne mellemrum. Mulighederne er heldigvis uendelige, og det er et helt fantastisk rejseland, der har utrolig meget at byde på. Så det er ikke det værste sted at føle en stærk tilknytning til.
Nu ved du hvorfor en tur til Miami betyder noget helt specielt hjemme hos os.
Og som et evigt minde om vores oplevelser bærer Filippa også navnet Mia – Miami’s bykode – hvilket på mange måder giver god mening for sådan et par rejsenørder <3
#mysaltwaterconch #keywesttrivia #conchrepublic
”….to this day only if you are born in Key West you are a true saltwater conch. If you are born elsewhere but live here seven years you become a fresh water conch”
P.S. Sidste år skrev jeg Filippas historie i Dansk Præmaturforenings medlemsblad. Har det interesse, finder du hele beretningen her: Born in the usa
Udgivet i Livsbladet, Nr.1, 14.årgang, april 2014
oktober 1, 2015
Godt, at hun ikke blev født i Bangkok ? ej, hvor er det en fin lille historie. Godt, at hun blev født et sted, hvor der er styr på sagerne ? og hvor er det fint at I har kaldt hende MIA ?
oktober 1, 2015
Nej BKK havde ikke fungeret helt så godt vel ;-)
Vi bruger ikke navnet i det daglige, men vi synes, at det var et fint lille minde at få med sig :-)
oktober 1, 2015
Sikke en dejlig historie som heldigvis endte godt:-) Uhhh Florida og Miami er skønne steder. Sjovt at I har kaldt hende MIA :-) så er man da den ultimative globetrotter hvis ens barns navn er det samme som en lufthavnskode :-)
oktober 2, 2015
Tak – og ja skønne steder viste det sig jo selvfølgelig at være! Lidt rejsenørd må man gerne være ik ;-)
oktober 1, 2015
Sikken en forskrækkelse/overraskelse/oplevelse. Fin historie. Blev helt rørt. :)
oktober 2, 2015
Tak Mette – og ja det var lidt af en forskrækkelse ?