I stedet for at se rejsen som et nødvendigt onde, som en lang flyrejse med små børn ofte kan være (indrømmet!!!), så prøv at gøre turen til en del af oplevelsen. Husk på at for børnene starter eventyret allerede, idet I sætter jer i toget/bussen/bilen mod lufthavnen!

Og husk, det betaler sig at være i rigtig god tid. Tag hellere en overnatning tæt på lufthavnen hvis det kniber. Børnene kan mærke med det samme, hvis du stresser. Den slags smitter og giver en hektisk og dårlig start på rejsen

Hvis du tænker over det, så findes der vel helle ikke noget så fascinerende som lufthavne?! Altså set gennem børnebriller og med ja-hatten på! Jeg nævner i flæng; psyko seje bagagevogne, indtjekning hvor et rullebånd spiser ens rygsæk, rulletrapper, farvestrålende butikker fyldt med slik, rullende fortove og måske det bedste af det hele – udsigten til de kæmpestore flyvemaskiner der kører rundt udenfor. Som fyldes med brændstof, proviant og bagage. Og tanken om, at man snart selv får lov til at komme ‘ind i maven’ på en af de enorme flyvemaskiner!

For derinde venter paradis i form af en kæmpe biograf med endeløse rækker af sæder, hvor man endda (ofte!) får sin helt egen skærm og personlige fjernbetjening, som man bestemmer over i op til 12+timer!! Og man ikke bare får lov, men nærmest opfordres til, at se film eller spille lige til man segner. Alt imens man, ved blot et enkelt tryk på en knap, kan tilkalde ’tjeneren’, der gladeligt kommer med både spændende mad i en sjov æske, legetøj og juice MED ISTERNINGER ;-)! Og endda smiler samtidig. Falder man i søvn, får man lov at blive liggende lige der hos mor og far. Og er man heldig behøver man ikke engang børste tænder. Kan du følge mig? Tager du børnebrillerne på, så er de lange flyvninger en fest helt på højde med Disney sjaaaw og fredagsslik!

Sat lidt på spidsen I know. Men min pointe er, at børn ofte ikke ser de samme udfordringer, som vi ser. De gennemgår ikke de samme (skræk) scenarier, som vi gør. Læs: endeløse timer i samme stilling, ingen søvn, halvkedelig flymad, bleskifteudfordringer i et uforholdsmæssigt lille rum i en yderst akavet stilling, bekymringer omkring forsinkelser og missede afgange, stress over om det bliver netop mit barn der skriger HELE vejen osv.

Nej, børnene lever meget mere i nu’et og har ikke udelukkende målet og destinationen for øje. Med mindre du har. De oplever rejsen som en del af eventyret. Hvis det vel at mærke er det, vi voksne gør den til! It’s all in you head. Rejsen er hvad du gør den til. Og børn er eminente til at tilpasse sig. Gentag hundrede gange efter mig.
Eventyret starter i lufthavnen!

God rejse ;-)

P.S. Vi flyver til Indonesien i morgen med et barn på toppen af trodsalderen – og en gammel ryg der har set bedre dage – og jeg indrømmer blankt, at jeg glæder mig til vi er fremme. Men jeg er begyndt at sige det til mig selv. Mange gange. Rigtig mange gange.
EVENTYRET STARTER I LUFTHAVNEN
#ogdetgørdetbare

[Show as slideshow]