Helt naturligt er noget af det første mange småbørnsforældre tænker på, når de vælger rejsemål til familien, om det er ”børnevenligt”. Og det er også et spørgsmål, som vi ofte får i forhold til forskellige oversøiske destinationer; Er der noget for børn? Kan man have børn med? Er det børnevenligt….?

Og lad mig starte med at slå én ting fast. Jeg kan 100 % følge den tankegang, og har da også selv tænkt tankerne! For jo, selvfølgelig er der nogle ting/steder, der bare er lidt mere ”børnevenlige” – altså på den måde, at de decideret har tænkt i børnemenuer, legeområder, børnepool, små senge til børn osv. Og hvor man virkelig kan mærke, at de små er velkomne!!

Når det så er sagt, så vil jeg (forsigtigt) vove den påstand, at stort set alle steder er børnevenlige!

Det mener jeg ud fra den betragtning, at der (næsten) bor børn alle de steder, man kunne forestille sig at rejse hen, og hvis de kan bo der permanent med deres børn, så kan vi vel også komme forbi nogle uger med vores?! I virkeligheden dækker spørgsmålet er det børnevenligt nok mere over tanker som, vil jeg som forælder kunne slappe af med mine børn i de omgivelser?! Magter jeg at ha børnene med under de pågældende forhold. Og vigtigst af alt, vil jeg synes det er afslappende og hyggeligt. Og det er jo meget individuelt, hvordan man har det med det!

Børnene skal nok finde sig til rette. Så længe de er sammen med mor og far, så er de langt hen ad vejen glade – børn er bare eminente til at omstille og tilpasse sig. Og de kræver faktisk ikke ret meget, hverken når det kommer til faciliteter eller legetøj! Mens det er min erfaring, at når de voksne spørger, om “der er noget for børn”, så mener de ofte legeplads, hoppeborg, animation team, børnedisko, kids club o.lig. Og er det dét, man mener med børnevenligt (hvilket der ikke er noget i vejen med!), så er det helt sikkert ikke alle destinationer der er børnevenlige!

Vores tilgang til det er, at man kan vende rigtig mange oplevelser – og destinationer – til at være børnevenlige, hvis man “sælger den rigtigt”. Vores børn er f.eks. også ret pjattede med at komme med på Skanderborg Festival (Smuk Fest). Der finder man heller ikke umiddelbart ‘noget for børn'(med mindre man kigger lidt efter det). Der er hverken legeplads eller hoppeborg. Men det foregår i skoven = én stor legeplads, der er masser af mennesker der har klædt sig ud i sjove kostumer, der hænger diskokugler i trækronerne, der foregår men masse på scenen og ofte spiller de den musik, som ungerne kender fra radioen. Man kan købe alle mulige sjove ting – og bliver måske endda også forkælet med is, chips og lignende. What’s not to like ;-)

I sommers gik vi op på Mount Bromo i Indonesien sammen med børnene. Umiddelbart heller ikke den mest børnevenlige aktivitet! Men de havde en fest med at samle lavasten og pinde – og gik uden problemer de 3 km hen til vulkanen, hele vejen op ad ‘bjerget’ og de besteg uden brok den sidste lange trappe – alle 253 trin! Altsammen “bare” for at komme til at kigge ned i en “ægte” vulkan. Det var stort – og det er noget de husker! Og på resten af rejsen var der ikke noget der hed sandslotte, der hed det vulkanlandskaber og Borobudur templer i sand ;-)
Mangel på ‘rigtigt legetøj’ har nemlig også en positiv indvirkning på kreativiteten!

Min pointe er, at det er meget forskelligt, hvor man som forælder kan se sig selv med sine børn. Hvilke omgivelser man finder ”børnevenlige” og hvor man slapper af. For nogle er det slet ikke afslappende at bo et sted med mange trapper, en altan eller måske i et pælehus på en sø (som billedet øverst) – og er man ikke tryg på børnenes vegne, slapper man heller ikke selv af. Nogle nyder at bo meget spartansk med ungerne, mens andre ikke kunne forestille sig at bo med små børn, med mindre der er varmt vand, vestlig mad og air con.

Hvor man føler sig godt tilpas kan også afhænge af, om man har meget faste rutiner, som af den ene eller anden grund ikke kan afviges fra (søvn, måltider osv.) eller om de små kan sove hvor som helst på farten og godt kan spise, selvom der f.eks. ikke lige er en højstol tilgængelig. Man kan også ha et ønske om danske standarder for, hvordan børnene transporteres. Der er ikke noget der er rigtigt og forkert her! Det er en individuel opvejning, og det gælder om at finde den måde at rejse på, som passer både til temperament, individuelle præferencer og økonomi. Det gælder for så vidt både med og uden børn!

Som tommelfinger regel kan man måske godt sige, at jo flere faciliteter der er, jo nemmere er det som forældre (det være sig pool, legeplads osv) – altså hvis man forbinder afslapning med, at kunne sidde lige så stille og betragte ungernes leg! For andre er det mere afslappende at være på farten, og lave aktive ting sammen. Og så betyder det måske knap så meget, hvordan overnatningsstedet ser ud. Men tilgengæld prioriteres destinationer, der indbyder til en aktiv ferie.

Det er klart, at f.eks. et homestay hvor man lever spartansk, hvor legetøj er en by i Rusland, hvor kommunikation kan være en udfordring og hvor man ikke kan vælge en børnemenu fra menu kortet, men må spise det, der nu engang er – der kræver det selvfølgelig mere af forældrene, at ha børn med. Fordi det er vores opgave, at få dem til at føle sig godt tilpas, sørge for at de får noget mad de kan li osv. Men det betyder ikke, at det ikke er børnevenligt! Tværtimod. Det betyder blot, at de voksne er mere på! Tilgengæld er de lokale som regel utrolig glade for børn, og byder dem velkommen med åbne arme! Og det kan sagtens være den største oplevelse, både I og børnene får på en rejse. At komme helt tæt på en lokal familie, få mulighed for at lege med deres børn, samle strandskaller sammen og lege med naturens materialer – ja bare opleve på egen krop, hvor simpelt man også kan leve.

Da vi var i Cuba med Pelle, og boede hos en privat familie, kunne vi knap træde indenfor døren, før de stod på vores værelse og snuppede babyen ud af hænderne på os. De elskede det – og det gjorde han også. Der var ingen faciliteter, men det var simpelthen bare så hyggeligt, og lokalt! Måske kræver det lidt mere af forældrene, end hvis man havde valgt et stort hotel med alle faciliteter – tilgengæld får man mere autentiske oplevelser – og børnene er ligeglade, så længe de er helt små. Når de bliver lidt større, kan en pool være i høj kurs (og kan derfor også give et pusterum til forældrene). Set fra vores synspunkt, så er en god kombi at foretrække. Men det vil altid være en individuel vurdering!

Og jo, selvfølgelig er der også destinationer, der af den ene eller anden grund egner sig bedre når børnene bliver lidt større. Og det tænker vi da også over, når vi skal vælge vores næste rejsemål. Her tænker jeg specielt på steder, der indbyder til aktiviteter som f.eks. længere trekking ture, destinationer hvor ophold i højderne er et must (som Tibet og Bolivia), malariaområder, aktiv ferie med f.eks. længere cykelture, kajakture, dykning osv. De ting kan man også sagtens med mindre børn – bare i lidt mindre målestok. Men ja, nogle af aktiviteterne er måske bare lidt federe at vente med, til alle mand er renlige, kan bære egne ting og ikke mindst bevæge sig over lange afstande – ved egen kraft!! Og når nu der er en hel verden at vælge imellem, så kan man måske lige så godt vente med at besøge netop de steder, til ungerne er lidt større ;-)

Men næste gang du overvejer et rejsemål med børnene, og tænker over, om det mon er “børnevenligt”, så vend den om og tænk på, om du selv kan overskue, at ha børnene med under de pågældende forhold. Hvad skal der til, for at DU føler, at det er en god rejse. Og i hvilke omgivelser slapper du bedst af med dine børn. For det er jo det, det drejer sig om, når man holder ferie. Og et sommerhus kan være lige så godt som en safaritur! Men drømmer du om fjerne rejsemål med de små, så skulle du måske bare kaste dig ud i det, for langt hen ad vejen, er de fleste steder børnevenlige – spørgsmålet er nok nærmere…

..ER DET VOKSEN-VENLIGT?!

– og det er en helt anden snak ;-)

P.s. For os hedder næste destination Japan. Jeg har “truet” med, at vi så skal spise sushi hver dag, hvilket Pelle ikke synes lyder specielt børnevenligt ;-) Samuraisværd derimod – det holder!