Fire timers ventetid er da ikke så slemt. Hvis man leger i to timer og hygger sig i én time, så er der kun én time tilbage til at kede sig i….

Vi havde på forhånd besluttet, at vi ikke ville bruge ret lang tid på Bali. Ikke fordi, at øen ikke fortjener mere opmærksomhed eller berettiger til et længere ophold, for det gør den helt bestemt!! Bali er for mange blevet synonym med Indonesien, og det er natuligvis ikke uden grund, at øen har opnået sin status som en af de mest populære i det Indonesiske ørige! Smuk smuk natur med vulkaner, rismarker, bjerge, søer og strande i skøn forening. Utrolig venlig og imødekommende befolkning, hyggelige byer, spændende kunsthåndværk, interessant kultur, unikke templer, god dykning, klasse surf-spots……ja Bali har rigtig meget at byde på. Ingen tvivl om det!

Men med mindre man har virkelig lang tid til rådighed i Indonesien, så kræver tilvalg også fravalg. Og da jeg havde rejst en del rundt på Bali tidligere, så blev det denne gang blot til et ophold i Ubud, da vi kom over med færgen fra Gili. Og så et par dage i Sanur, da vi kom retur fra Komodo National Park, inden vi skulle flyve hjem fra Denpasar på Bali.

Ubud er endnu et af de der steder, hvor man let kan blive hængende lidt længere end planlagt. Byen er Balis kulturelle hovedstad, og vist nok også stedet man tager hen, hvis ens krop og sind skal stimuleres ;-) Ingen anden by på Bali rummer så meget kultur af så høj kvalitet. Udover de mange danseforstillinger har byen flere museer og gallerier. Et farverigt marked og masser af butikker med alt fra det nyeste hipster tøj, over kunst, til det klassiske turist gejl, krydret med utrolig mange lækre restauranter, cafeer, is-, juice- og kaffebarer. Vi kunne nemt ha shoppet amok!! Men se, det er endnu en af fordelene ved at rejse med små børn. Deres manglende interesse i shopping sætter en naturlig begrænsning for den slags…!! Selvom butikkerne gør hvad de kan for at gøre det attraktivt for alle ;-)

Ubud emmer af kreativitet, og i de små landsbyer omkring byen finder man, foruden frodige risteresser, også flere af de gamle værksteder, hvor der produceres kunsthåndværk. Flere af Balis ældste og mest velbevarede templer og monumenter ligger også indenfor kort køreafstand. Og oveni kommer talrige udbydere af kurser i alt fra malerkunst og fotografi til madlavning, sprogundervisning og yoga. Ubud kan tilbyde Balis største og mest farverige palette af new age-tilbud som yoga, healing, afstressning, meditation og åndelig vejledning.

Denne kombination af balinesisk histore, kultur og spiritualitet – med enkelte vestlige penselstrøg – har med rettet givet Ubud et ry som et område med en helt særlig stemning. Og det er der! Det var lige her i denne spændende by, at jeg var heldig at kunne fejre min fødselsdag i år – sammen med min lille familie. Ude på eventyr. Præcis som jeg elsker det!

Dagen bød blandt andet på en tur i Monkey forest med Pelle. Bare ham og jeg. Det var noget, han havde glædet sig meget til. Og da Filippa er bange for aberne, blev det til lidt dejligt mor/søn tid – som vi faktisk også får alt for lidt af! Der vrimler med aber i den der skov. Ja det ligger ligesom også i navnet ik ;-) Og aberne er en attraktion i sig selv. De er frække, nysgerrige og nærgående – og meget vant til mennesker. Heldigvis er der nok, som både køber bananer og gerne vil håndfodre og have taget billeder med aberne. Så man kan sagtens gå i fred og blot se dem lidt på afstand, hvis det er det, man gerne vil (og det ville vi!). Monkey Forest er nemlig meget mere end blot aber.
Både stor og lille havde en fest i skoven…… ;-)

….som faktisk er et stort, frodigt og regnskovsagtigt naturreservat, der, i bedste Indiana Jones stil, rummer både små vandløb, hemmelige stier, bevoksede templer og smukt udformede broer. Og til Pelles store begejstring fik vi også lige en forsmag på størrelsen af Komodovaranerne!

Ellers stod dagen, og i det hele taget dagene, i Ubud på hygge, udforskning af byen og risterasserne, skøn massage, lidt pool tid og masser af lækkert mad i afslappende omgivelser med min skønne familie. Og ja, vi blev også hængende liiige en enkelt dag længere end først planlagt. Og vi kunne sagtens ha blevet endnu længere, da Ubud også fungerer perfekt som base til udflugter i området.

90% af Balineserne er hinduer, og religion fylder meget på hele Bali, men er særligt synlig i Ubud. Overalt – midt på fortovene, foran indgangen til forretningerne og foran hotellerne – lægges der hver dag små flettede kurve af bananblade med offergaver i. Det kan være lidt ris, kiks eller småmønter – og en røgelsespind der skal beskytte mod det onde og holde guderne i godt humør. Alt sammen til Pelle og Filippas store forundring. Pelle har virkelig fået øjnene op for værdien af penge, og hvad det betyder at spare sammen til ting. Så han var ret så fokuseret på de der mønter ;-) “Man kan nemt bare lige ta dem mor”….!?
Ja det kan man! Men det skal man ikke…Igen en god anledning til at tale lidt kultur og karma ;-)

Vi var heldige at opleve en af årets vigtigste religiøse højtider, Galungang-festivallen. Galungang er en af de smukkeste højtider på Bali, idet alle byer er udsmykkede med de såkaldte Penjors – en unik bambus dekoration der pryder gaderne. Mange lokale ifører sig det traditionelle, farverige tøj. Der opføres dans og musik i gaderne, og de laver enorme dukker af dæmoner og monstre. Børnene går rundt i mindre optog, hvor de klæder sig ud som det mytologiske Barong-fabeldyr, spiller musik og samler lidt penge ind.

Tiden i Sanur blev brugt til lidt shopping, gåture langs stranden og i de små hyggelige sidegader, hvor der stadig er lidt autentisk, lokalt liv at komme efter, og hvor mange smukke bygninger gemmer sig. Vi besøgte de samarbejdspartnere, som vi hver især har på jobbet (lidt miljøskadet er man jo).

Og ellers nød vi bare den sidste rest af ferie ved stranden og i poolen. Thomas og jeg talte om, at vi havde en lang hjemrejse i vente, med flere timers stop i både Jakarta og Dubai undervejs. I Jakarta skulle vi have fat på bagagen igen i indenrigsterminalen, over til udenrigsterminalen og så tjekke ind på ny. Og herefter vente i fire timer. Hvilket altsammen godt kunne blive en udfordring kl. ca. 23 med små (trætte) børn. Men her er det så igen, vi nogle gange glemmer, at voksne ser problemer, mens børn ser oplevelser og muligheder…!

Pelle havde lyttet lidt med og konstaterede blot:
“Fire timers ventetid er ikke så slemt. Hvis man leger i to timer og hygger sig i én time, så er der kun  én time tilbage til at kede sig i…”.

Og ser man sådan på det, så flyver fire timer jo faktisk afsted….!? Pelle og Filippa er efterhånden rutinerede rejsende, der kan sove overalt, så de tænker ikke så meget over, hvor længe vi er undervejs. For os voksne virker udsigten til en samlet hjemrejsetid på 31 timer en smule lang. Men for børnene er det en anden sag (man kan jo se film, og kigge på fly, og bagagebånd, og, og, og ….remember) ?!

For ja Eventyret starter i lufthavnen – men det slutter også i lufthavnen!!

Eller faktisk slutter det først, når bilen stopper udenfor huset hjemme i forstæderne.
For det er her vores dagligdag foregår.  Det er her vi lader op.
Og her vi planlægger det næste eventyr :-)

[Show as slideshow]

123►