Jeg har længe drømt om at besøge ‘Stan landene’ – nogle af de tidligere sovjetrepublikker – og Uzbekistan stod, med sine gamle karavanebyer, højt listen. Det var lige her mellem Khiva, Bukhara, Samarkand og Tashkent at den historiske silkerute fra Asien til Europa gik for flere tusind år siden. De gange jeg har nævnt det, har Thomas mildest talt været skeptisk!  “Hvad sker der derovre? Hvad kan man?”

Nu havde jeg jo ikke selv været der. Og det bedste jeg kunne komme op med var noget med store pladser, minareter, moskeer med smukke turkis kupler, gyldne tårne og restauranter med vandpiber, hvor man kan ligge ned mens man spiser – sådan lidt 1001 nats eventyr ik……?

Ja det der 1001 nat, fik jeg vist nævnt en del gange, for til sidst sagde manden: Ja tak, det har du nævnt. Men hvad er det?? Skal vi flyve derover på vores flyvende tæpper i vores snabelsko…?  Præcis! Kameler og ørken, Hodja fra Pjort, Alladin og Alibaba & de fyrretyve røvere ik …! Det er SÅ meget 1001 nat og det emmer af eventyr!!!
Kan du ikke se det for dig? Njaaa….det kunne han så ikke rigtig…

Men en dag kom han alligevel hjem og sagde, sådan lidt henslængt; nu skal du ikke glæde dig for tidligt, det er ikke afgjort endnu, men jeg har tjekket priser og booket os op til Tashkent…! Om han pludselig havde fået en ubeskrivelig lyst til at rejse til Uzbekistan, eller om han bare var træt af at høre på mig, står hen i det uvisse (jeg hælder mest til det sidste ;-)) – men det betyder heller ikke så meget, aftalen blev, at sommerferien i år skulle gå til Uzbekistan. Eller Langbortistan som ungerne sagde.

Og på trods af lidt startvanskeligheder i form af et militærkup i Tyrkiet, der betød at alle fly via Istanbul var aflyst helt frem til 5 timer før vores afrejse, så lykkedes det os ”endelig” at komme afsted. Og vi havde en god rejse med en rolig og smuk aftenflyvning fra Istanbul over Kaukasus bjergene.

Pelle og Filippa var, som altid, de sejeste små globetrottere, og selvom vi ankom til Uzbekistan midt om natten, og også lige skulle bruge et par timer på at komme igennem visa og paskontrol, så var der ingen problemer. De elsker at flyve og synes at lufthavnen er et spændende sted. Der kan vi virkelig mærke, at de har været vant til at rejse, siden de var helt små, og det er super fedt at opleve. De gør de gamle backpackere varme om hjertet :-)

Vi startede vores eventyr i Tashkent, hvor vi hurtigt fandt ud, af at Uzbekistan er præcis lige så spændende og farverigt, som jeg havde håbet på. Og at landet indeholder de vildeste kontraster mellem imponerende, farverig arkitektur der går flere 1000 år tilbage i tiden og den karakteristiske, lidt småkedelige USSR byggestil. Gamle livlige bazarer og toptunede, moderne shopping centre. Slidte retro Lada’er side om side med nye skinnende Chevrolet biler, æselkærrer og folk på hesteryg…..ja landet var bare SÅ anderledes, kontrastfyldt og virkelig spændende.

Jeg elsker at rejse, og jeg synes det er skønt at komme tilbage til steder, jeg har besøgt før og udforske endnu mere! Men jeg er også ret vild med at rejse helt nye steder hen – steder hvor jeg stadig kan overraskes og forundres. Og for os var Uzbekistan et af de lande! Central Asien skuffede bestemt ikke. Og vi havde kun været afsted i ganske få dage, da Thomas sagde, ”næste gang vi skal her over i området, så tror jeg også, at vi skal til Kirgisistan”.

Manden var overbevist – Mission accomplished ;-)

Men hvad oplevede vi så?
Hvordan kom vi rundt?
Hvad synes ungerne?
Og hvordan var det at rejse rundt i Uzbekistan på den absolut varmeste tid på året?

Det skriver jeg lidt om en anden dag :-)

P.s. Uzbekistan bliver varmt om sommeren, sådan RIGTIG varmt!
På vej mod Tashkent kl. er 19.23 og der er stadig 35 grader i Uzbekistans hovedstad. Så ved man allerede godt, at dagstemperaturen kommer på den meget gode side af 45 grader…!