…men med en hel masse tang!
Da vi for er par måneder siden bookede flybilletter til Mexico, talte vi lidt om, at rejsen skulle være et roadtrip. Det var ligesom også den planlægning, det blev til. Tror det nogle gange stresser vores nærmeste en smule. Men det er et helt typisk mønster, når vi skal på farten ;-)
Thomas har været i Mexico tidligere, tilbage i 2005, mens det for os andre er første besøg i landet. Men vi har begge to arbejdet +15 år i rejsebranchen og har efterhånden en god idé om, hvad man kan opleve på en destination, også de steder, vi endnu ikke har besøgt. Derudover er der knap 100 rejseglade kolleger at sparre med, så tips og inspiration er lige ved hånden.
Derfor havde vi heller ikke planlagt noget på forhånd. Vi nyder friheden og fleksibiliteten ved at rejse på den måde – og foretrækker det klart sådan! Det havde selvfølgelig været optimalt, hvis vi ikke havde siddet i 10.000 meters højde under VM finalen, men ellers… ;)
Dagen før vi skulle afsted, fik vi lige booket en billeje, og den første nat på hotel i Cancun lufthavn. En beslutning vi endte med at være rigtig glade for, da vi pga. flyforsinkelse missede vores connection i Mexico City og derfor først var fremme i Cancun ved midnatstid (24 timer efter vi tjekkede ud af hotellet i Paris).
Og det inklusiv to trætte børn, hvoraf den ene under transferen i Mexico City havde brækket sig ud over sig selv, og alt vores bagage. I ved, den perfekte timing, lige der, hvor man forsøger at nå et fly. Jeps. Sådan er det også at rejse med børn!
Det betød, at der også liiige var noget tøj og nogle rygsække, der skulle vaskes, da de små rejsende (og hende med den dårlige ryg) var puttet. Der kan gemme sig rigtig meget bræk på sådan nogle rygsækstropper, skulle jeg hilse fra Thomas og sige!
Heldigvis rejser vi altid med et sæt skiftetøj i håndbagagen. Hvis man ikke allerede har styr på den slags, når man begynder at rejse med børn, så lærer man det på den hårde måde… ;-)
Efter lidt søvn og mad fik vi hentet vores lejebil. Tanken var egentlig at køre direkte til Tulum, men da vi havde kørt i 10 min. besluttede vi lidt impulsivt, at der var brug for pool og afslapning, NU! Og vi satte i stedet kurs mod Playa del Carmen. En kollega havde givet et par hotel anbefalinger, så vi tastede et sted ind i GPS’en og var heldige, at de havde plads til os – på et fint lille sted med pool, 5 min. gang fra vandet og gågaden. Her brugte vi 1,5 dag på at få ladet alles batterier op. Vi slappede af, og badede, kiggede lidt på byen, og badede, spiste mexicansk mad, shoppede og badede lidt igen….
Og SÅ var alle klar til roadtrip og oplevelser!
På vej mod Tulum kørte vi forbi Akumal, som egentlig består af tre områder – Akumal Main Bay (bedre kendte som Akumal Beach), Half-Moon Bay (godt 1 km mod nord) og Yal-Ku Lagoon (hvor ferskvand møder saltvand).
Allerede da vi drejede fra hovedvejen, kunne vi se, at området var meget kommercielt. Der stod de første sælgere af diverse snorkelture klar, ligesom der var rift om at få os til at parkere på de forskellige betalingspladser på vejen ned mod Akumal Beach. Ud Fra måden de ivrigt vinkede os ind på, virkede det meget officielt, at man SKULLE parkere sin bil der!
Men vi trillede lige så stille videre ned mod en bom, som vi venligt blev vinket igennem. Nu kunne vi Cruise stille og roligt op langs kysten ved Half-Moon Bay, gennem et hyggeligt beboelsesområde med små cafeer og charmerende hoteller.
Akumal, der betyder “Place of the Turtle” på Mayaernes sprog, er nok bedst kendt for dykning og snorkling med de store havskildpadder, som kommer op på stranden for at lægge deres æg. Vi havde dog ikke planer om at snorkle med skildpadderne lige nu. Både fordi Filippa med sine 6 år endnu ikke er en helt habil svømmer/snorkler, og pga. tangen…
Vi gik lidt langs stranden, og sad på en strandbar ved det skønneste, farverige hotel. Vi kunne sagtens forestille os at bo her, men det blev ikke i denne omgang. Ungerne synes det lugtede. Og det gjorde det også! Sandet var godt nok kridhvidt, lige indtil vandkanten, hvor den umiskendelige bræmme af tang dukkede op. De lokale kalder det Sargassum, det samme som også “prydede” stranden i Playa del Carmen – og Tulum viste det sig.
Vi har forhørt os lidt omkring, om det er en sæsonbetonet ting med det tang, men desværre er budskabet, at tangen har været på den Caribiske kyst de seneste 3 år. Og ikke kun om sommeren. Det skulle være der hele året. Der kan være få dage, hvor det pludselig er væk, men så dukker det op igen. Hoteller og resorts gør hvad de kan, og fjerner tang fra “deres” strande. Og det er fast arbejde! Men det ændrer ikke på, at vandet ser mere brunt end turkis ud, og at du for at bade/svømme (langt de fleste steder) skal igennem en bræmme af mellem 1 og 5 meter tang.
For os har det ikke betydet så meget, da det som regel er begrænset, hvor meget af rejsen, der går med decideret strandferie. Vi er fleksible til at bo, hvor vi har lyst, og kids er glade, hvis de indimellem kan hoppe i en pool.
Men det ville da være lidt surt, hvis man har booket hele sin ferie ved den caribiske kyst, og drømte om eksotisk badeferie.
Vi tager også gerne på stranden, klart!
Men det er også fortsat muligt i Mexico, da der ikke er tang på den anden kyst – ved den Mexicanske Golf – eller på øerne Isla Holbox og Isla Mujeres (og vist heller ikke i Cancun). Så vi skal nok nå det!
Værre ser det ud for dyrelivet, hvor det kan blive et problem for havskildpadderne, når de skal op på stranden for at lægge æg, og når de udklækkede unger skal gennem tangen for at komme ud i havet!
Nå men det var liiige lidt et sidespring med det tang. Jeg kom væk fra pointen, at vi er frie til at køre lige derhen hvor vi har lyst til, fordi vi intet har booket på forhånd. Og, vi synes, det var rigtig hyggeligt at tjekke Akumal ud!
Herefter bevægede vi os mod Tulum, hvor vi også lige gjorde stop ved Cenotes Dos Ojos på vejen. Men mere om det senere.
Nu, pool time…. :-)
Hasta Luego!
Leave a Reply