COLOMBIA #1
Vi startede vores rejse i Medellin, der ligger smukt omkranset af Andesbjergene i Aburrá Valley. Det er den by i Colombia, der har undergået den største forvandling igennem de sidste 25 år. Fra at være én af de farligste byer i verden, er Medellin i dag én af de sikreste byer i Colombia.

Lige meget hvad de gør, vil byen – formegentlig for altid – blive forbundet med Pablo Escobars kokain kartel. Men selvom fortiden ikke fornægter sig, og ”Escobar tours” er en industri i sig selv, så er langt de fleste lokale faktisk ikke meget for at tale om Pablo Escobar. De synes, at deres by byder på SÅ meget mere, end hvad dens blakkede ry indikerer – og jeg synes, de har ret!

De færreste ved, at Medellin i 2012 blev kåret til verdens mest innovative by. Det er blandt andet pga. byens infrastruktur med det moderne metrosystem, hvor man ved hjælp af svævebaner, busser, sporvogne og rulletrapper har formået at integrere nogle af de fattigste områder i byens udkant med El Centro. Dermed har Medellins borgere i dag både billig og nem transport til arbejde og uddannelse.
Inden vores rejse havde vi hørt meget godt og Medellin, og vi var nysgerrige på byen!
Som så mange andre, havde vi nemlig også set ‘Narcos’, og her er Medellins gader ofte en regulær krigszone pga. narkokartellerne. Men ud fra de anbefalinger vi havde fået, var vi sikre på, at der i dag er meget mere til Medellin end narko og fattigdom.

Men hvad gør man egentlig, når man, som os, blot har to hele dage til rådighed, og selskabet består af en lidt slidt mor med dårlig ryg, der liige skal rettes ud efter den lange flyvetur. To små mennesker med korte ben og jetlag ’på slæb’. To voksne der egentlig gerne vil opleve så meget som muligt af byen – og klart foretrækker at udforske på egen hånd – men ikke liiiige har fået sat sig så frygtelig meget ind i det hele hjemmefra…?

For at være helt ærlig, så kunne jeg ikke helt overskue det, der sent om aftenen, da vi efter en del flyforsinkelser undervejs nåede frem til vores B&B i Medellin. Men som det så ofte er tilfældet, så så det hele noget lysere ud næste morgen. Og da vi sad til morgenmaden i den hyggelige gårdhave, begyndte vi så småt at orientere os på kortet. Hvilket område var vi mon havnet i, og hvor ville vi gerne bevæge os hen.

Vi var landet midt i et helt almindeligt beboelsesområde i El Poblado – ét af de mest velhavende områder i Medellin, hvor de fleste udlændinge holder til, og hvor man også finder langt de fleste hoteller, restauranter og high end shopping malls. Vi Fandt hurtigt ud af, at Medellin geografisk er en ret stor by – fordelt på 16 distrikter (comunas) hele 271 forskellige kvarterer (barrios) – som vi selvfølgelig umuligt kunne dække på to dage. Samtidig er der ret store niveauforskelle, da byen ligger i en dal (1500 m.o.h.) i Anderbjergene.

Vi besluttede os for bare lige at slentre lidt rundt, og se hvad der rørte sig, og begav os til fods mod en central plads i området, den nærliggende Paque el Poblado. Ungerne var naturligt nok lidt jetlagged, og vi havde ikke gået ret længe før én skulle tisse, én synes det var lidt hårdt på de stejler gader, én svedte og mindst to var tørstige….sådan er det også at rejse med børn….man når ikke altid langt omkring ;-)

Løsningen på vores ”hvordan får vi bedst set byen på forholdsvis kort tid” blev et impulsivt valg. Det betød et kompromis med vores udforske-på-egen hånd trang – men var et rigtig fornuftigt valg, viste det sig! Da vi nåede Parque el Poblado og gik forbi en af de her klassiske ’City Tours’ – blev vi hurtigt enige om, at det var ‘the way to roll’ med trætte børn, her på vores første dag i Colombia!

Det, der adskilte det nystartede City Tour Paisa fra de andre byrundture, var, at man blev kørt rundt i en gammel farverig lastbil a la de Filippinske Jeepneys. Der var kun os og en Colombiansk familie fra Cali ombord. Og så blev vi beriget med det sejeste crew på hele tre lokale – en hyggelig chauffør der var god til engelsk, en ung pige som guide og den sødeste spansktalende ældre senõr, der både fortalte historier, sang og fik os til at spillede i takt på lokale instrumenter. Totalt turistet men sååå sjovt og faktisk ret hyggeligt!

Der var ingen ventetid, de kørte når det passede os og fortalte en masse undervejs. Samtidig tog turen os rundt i byen til nogle af de mest kendte seværdigheder og områder. Plaza Botero med de 23 store Fernando Botero skulpturer, var ungerne ret fascinerede af – ikke mindst pga. de mange store bryster, kæmpe baller og meget små tissemænd (som Filippa til stor morskab for de andre turister brugte som håndtag, når hun kravlede op på figurerne). På pladsen kan man også udforske Uribe Palace of Culture og the Museum of Antioquia, der huser verdens største udstilling af Fernando Boteros malerier og skulpturer.

Bagefter kørte vi lidt rundt i El Centro, inden vi gik en lang tur i området omkring Plaza Cisneros med Parque da la Luz og de karakteristiske høje ’lysmaster’. Videre til det administrative centrum og Park of Wishes inden vi kørte mod Cerro Nutibara, hvor man kan se en Pueblito Paisa – en meget lille kopi af en traditionel Colombiansk by. En fin lille kulisse med billedskønne huse, men ret turistet. Attraktionen er nærmere den smukke panoramaudsigt, som man får over Medellin. Og så er det muligt med et hike til toppen, for de der har lidt mere energi, end vi havde den dag.

For ’sådan nogle som os’ var det fedeste ved turen, at vi kunne gå en masse rundt på egen hånd – med og uden guiden – mens lastbilbussen enten ventede, eller kørte i forvejen og samlede os op længere fremme. På den måde fik vi set rigtig meget – og vi fik orienteret os i Medellin og fandt ud af, hvilke områder vi gerne ville se nærmere på den efterfølgende dag. Og da vi kun var to par med på turen, fik vi også nogle gode snakke om Medellin og mange gode tips med på vejen.

Vi havde egentlig haft kig på en ”Freewalkingtour” fra Realcitytours – som vi varmt havde fået anbefalet! Men vi var udfordrede af, at man iflg. deres hjemmeside ikke må have børn med på gåturen. Og efter dagens byrundtur på fire hjul og masser af insider tips fra de lokale guider omkring sikkerhed, følte vi, at vi sagtens kunne opleve de ting vi gerne ville – bl.a. Comuna 13 – på egen hånd. Ikke mindst pga. byens velfungerende metrosystem, der består af metro tog, metro cablecar, metro bus & Metro tram (The Tranvia) – sporvognen er relativt ny og under konstant udvidelse for at forbinde de østlige områder af Medellin med El Centro.

Da vi efter nogle timer var retur ved Parque el Poblado, gik vi ned og spiste frokost på et lille lokalt sted, som vi fik anbefalet af chaufføren. Det var, lige som det skulle være – udelukkende lokale, intet menukort, helt klassiske lokale retter og kun spansktalende personale. Efter frokost slentrede vi blot lidt rundt i lokalområdet og kiggede på streetart, små sjove antikvitetsbutikker og legede på legepladsen i parken.

Vores første dag i Colombia sluttede med spil og afslapning på vores hyggelige altan :-)