Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så var den største ulempe ved de gratis Park & Sleep pladser i Japan, at det ikke er muligt at komme i bad. Der er toiletter og håndvaske til rådighed. Men ingen badefaciliteter. Og med en lille camper som vores uden toilet og bad, så stod valget mellem en lidt kølig etagevask, eller man kan, som vi gjorde, køre til den nærmeste Onsen og tage sit morgenbad sammen med de lokale. En af fordelene, ved at være i et land der er rigt på aktive vulkaner, er nemlig, at der ligeledes er mange varme kilder, hvis lækre varme vand indbyder til spa i den mest naturlige form der findes.

At gå i Onsen er ikke længere forbeholdt japanerne, og flere af de mest populære bade er for længst blevet en populær turistattraktion. Men når man ligger og kører rundt i sin camper, derude i de små byer væk fra alfavej, så oplevede vi flere gange, at være de eneste europæere – og de eneste med små børn – så vi tiltrak unægtelig opmærksomhed. En opmærksomhed man ikke umiddelbart higer efter, når man står der en tidlig morgen – i bar røv og kimono – og ser sig omkring i denne fagre nye verden, hvor personalet ikke taler et ord engelsk og alle skilte naturligvis er på japansk. Spa er egentlig et lidt fint ord for en Onsen, idet der nærmere er tale om en krydsning mellem spa og en regulær badeanstalt. At flere at badene så ligger utrolig naturskønt, og at temperaturen på badene unægtelig leder tankerne hen på spabade, som vi kender dem, det er en anden snak.

Vi havde (selvfølgelig) google lidt og var på forhånd godt klar over, at der er visse regler, når man går i Onsen. God Onsen etikette handler først og fremmest om nøgenhed – men også renlighed og afdæmpethed er vigtigt. Hvis du vil bade i en Onsen, så skal du være nøgen. Og sådan er reglerne. Intet badetøj. Ingen smykker. Ingen tatoveringer. Og helst opsat hår. Punktum. Hvilket giver god mening, da det sikkert også er det mest hygiejniske i det op mod 45 grader varme vand.

Nogle bade er kønsopdelte, men det er langt fra alle, og for japanerne virkede det som den naturligste ting i verden – og skik følge eller land fly – som man siger. Så vi måtte lægge blufærdigheden sammen med tøjet i det aflåste skab i omklædningsrummet – og joine de andre badende i bedste Adam og Eva stil. Japanerne var søde til at hjælpe os til rette med smil og fagter, og vi fandt hurtigt ud af, at der er visse skrubbe og afvaskningsritualer, der skal gennemføres, før man er klar til at gå videre ud i badene.

Ungerne synes, det var lidt sjovt, at man skulle sidde på en meget lav plastic skammel og vaske sig med sæbe, en udleveret vaskeklud og vandet fra en træbalje. Vaskekluden var et lille rektangulært stykke stof (ofte med logoet fra netop den Onsens), og vi kunne se på de lokale, at det var tilladt at medbringe denne lille klud i badene. Mange havde vredet den op i koldt vand, og sad med den sammenfoldet ovenpå hovedet, når de var nedsænket i det varme vand. Derudover så det ud til, at den fungerede som et lille (FOR lille!) blufærdighedsklæde til at dække strategiske vigtige steder med, og give en vis grad af anstændighed når man bevægede sig mellem de forskellige bade. Meeen I ved hvordan det er med små børn ik. De skal hjælpes og holdes i hånden, så er vandet for varmt, så er de ved at falde, så skal de tisse osv. Så i stedet for at have hænderne fri, så man diskret kan dække sig bare en smule til, så ender man i stedet med at skulle løfte eller bøje sig ned, bedst som man står der i sit Eva kostume, og i forvejen tiltrækker liiidt for meget opmærksomhed, ved sin blotte europæiske (og blonde) tilstedeværelse…

Og når man ovenikøbet, som både Thomas og jeg, samtidig har en tatovering, som man for alt i verden gerne vil skjule, af frygt for at blive forvist fra badene, ja så ved man godt hvad den fine lille klud skal bruges til – og så må blufærdighed være blufærdighed. De fleste Onsen har forbud mod tatoveringer, da de traditionelt forbindes med yakuza – den japanske mafia – og forbuddet håndhæves ofte strengt overfor alle (inklusiv kvinder og udlændinge), også selvom tatoveringerne er små og fredelige. Heldigvis blev vi ikke ”opdaget” og kunne i ro og fred nyde vores morgenbade. Men nu ser vi nok også ret tilforladelige ud, når vi står der i bar røv og med to små børn…tatoveringer eller ej, så er der umiddelbart ikke meget mafia over os ;-)

Ungerne synes det var lidt skørt at alle, også de voksne, gik rundt nøgne ude i naturen (badene er som oftest både indendørs og udendørs). Det meste af tiden sørgede jeg behændigt for at være mest muligt under vandoverfladen, hvor der også er dejligt varmt. Men igen, som sagt, I ved hvordan det er med børn. De ville selvfølgelig prøve ALLE de forskellige bade og trak os rundt fra bassin til bassin. Pelle, der på det tidspunkt var 7 år, hold rigtig meget øje med, om de andre kiggede på os. Da Thomas på et tidspunkt gik helt ned i den anden ende af bassinet, lagde han mærke til, at en gruppe japanske mænd sad og kiggede efter ham den (i forhold til dem) meget høje, lyse mand. Og da han kom tilbage sagde Pelle fnisende ”far! de kigger på din numse”.

Filippa, der blot var 3 år på det tidspunkt, var mindst ligeså fascineret af at kigge på de lokale, som de på os. ”Mor, hvorfor har de så meget sort hår”…jo jo alt blev lagt mærke til! Nu er det også meget oppe i tiden, at tale om, hvor vigtige de der fællesbade er, særligt for børnene så de kan se, at både Adam og Eva kommer i mange forskellige afskygninger. Og dét fik de ihvertfald rig mulighed for, på vores rejse til Japan ;-)

Udover udfordringer med etikette, blufærdighed og hvordan man gebærder sig, når man går i spa på japansk, så var Onsen badene alt hvad vi kunne drømme om. At sidder nedsunket i det lækreste naturligt varme vand, omgivet af japanske haver med bonsai træer, blomstrende kirsebærtræer og med panoramaudsigt over bjergene. Så bliver det (næsten) daglige bad ikke meget bedre!

P.s. Det er ikke god Onsen etikette, og hedigvis ikke tilladt, at tage billeder i badene. Derfor har vi kun billeder ét sted fra – den smukke Takaragawa Onsen – hvor vi muligvis kom til at smugle et lillebitte go-pro med. Men vi sværger, amager halshug, at vi kun tog billeder af os selv!! ;-)