You’ve got to be kidding!!

Jeg får ofte spørgsmål fra familie, venner og bekendte omkring det at rejse med små børn. Og der danner sig et klart billede af, at den første – og måske største – forhindring (når økonomien er på plads) er oppe i hovedet. Og den bunder som regel i mange småbørnsforældres store skræk, FLYVNINGEN!!

Alle forældre (og alle uden børn ikke at forglemme!!) får koldsved bare ved tanken om at have de helt små med på flyet! Særligt når flyvningen kommer op på 10-12+ timer. For vi ved jo godt allesammen, at ombord på et fly, hvor du er tvangsindlagt til den samme plads i et halv døgns tid, vil du bare gerne ha ro. Ingen, og jeg mener INGEN, drømmer om at sidde tæt på børnefamilierne. Jeg indrømmer gerne, at jeg også tidligere har tænkt:  ”åh nej, bare de ikke sætter sig her” (men det gør de selvfølgelig altid!). Ligesom jeg har bandet det barn langt væk, der gang på gang sparkede bagpå mit sæde, bedst som jeg endelig var faldet i søvn. Selv min kære husbond – som det lige skal siges er jordens mest tålmodige, overbærende og rummelige mand – forvandlede sig tidligere i bedste Dr. Jekyll/Mr. Hyde stil, når vi på de lange flyrejser blev tildelt pladser tæt på nogle af de små skrigende kryb.

Manden: Nøj hvor han skriger. Hvorfor gør forældrene ikke noget?!
Skal jeg sige noget til dem….??
Mig: Øhh nej, det skal du ikke honey. Jeg synes de ser lidt pressede ud…..jeg er sikker på, at de gør alt hvad de kan!! Og husk at det på et tidspunkt kunne være os (på det tidspunkt var vi så småt begyndt at “tale børn”).
Manden: NEJ det kommer ikke til at ske!
Mig: Okay?! Hvordan skal vi så komme ud at rejse, når vi får børn?
Manden: Vi skal på bilferie i Europa, indtil de bliver 10år, og forstår at man skal sidde stille!

Ohhh shiiiit!! Den fik han virkelig ikke solgt særlig godt til en gammel globetrotter som mig. Ikke at der er noget i vejen med hverken bilferie eller Europa. Slet ikke. Jeg elsker Europa. Men altså 10 år?! Kan jeg så ikke komme ud at rejse i 10 ÅR??!!

For mig var det perspektiv langt mere skræmmende, end tanken om at sidde både halve og hele døgn med en skrigeballon ombord på et stort passagerfly i 10.000 meters højde!!

Nå men nu gik det jo heldigvis ikke værre, end at vi selvfølgelig ikke var kurrerede for den der rejsebug et par år senere, da vores første barn kom til verden. Og selvfølgelig skulle vi da ud og rejse!

For hvis man ser lidt nøgternt på det, hvad er så det værste der kan ske? At barnet skriger hele vejen!! Yes!! Og det ville være absolut pain in the a… både for dig og sidemanden (og min. en 5-10 rækker mere ;-))! Men det gør de jo faktisk ret sjældent, og sker det, så overlever du også både det og de dræbende blikke fra sidemanden!

Og planlægger du at flyve om natten, så sover de små som regel en stor del af turen. Er du rolig, så er de også rolige. Men de mærker med det samme din stress og nervøsitet. Så hold hovedet koldt  – ja ja det er lettere sagt end gjort, jeg ved det godt, men man kan da forsøge ik (jeg har også et par tips til, hvad du kan gøre, for at rejsen måske forløber lidt mere smooth – afhængig af barnets alder – men mere om det en anden gang). I dag vil jeg bare sende en opfordring afsted, til dig der overvejer at springe ud i det…

TAG BØRNENE MED PÅ EVENTYR!
Og start endelig mens de er helt små, der er de også meget billigere på flyet. Det er bare med at komme afsted – verden venter :-)

 

P.S. Behøver jeg sige, at vi er blevet noget mere tolerante overfor børn på flyet.
Er der et skrigende barn i nærheden, sender vi et indforstået, medfølende blik i forældrens retning, mens vi tænker; GODT DET IKKE ER VORES….!!!

 

Læs også “Eventyret starter i lufthavnen”