Han havde det som babyen i en samba sandwich!

By Forstadsnomade lørdag, august 22, 2015 1

Kan det overhovedet betale sig??!
Det spørgsmål har vi fået en del gange. Og særligt i starten, mens det stadig blot var en lille baby (og senere en 4 årig og en baby), vi rejste afsted med.

Indrømmet!! Det spørgsmål stillede vi da også os selv, inden vi tog Pelle på 7 måneder med på hans første oversøiske rejse til Cuba (forinden var vi et smut i Barcelona, da han var 4-5mdr.). Dét, sammen med flere andre spørgsmål….

Kan man det?
Er det besværet værd at rejse så langt med en baby?
Kommer vi overhovedet til at opleve noget?

Det ultra korte svar til dem alle er JA!

For et par gamle globetrottere som Thomas og jeg var det nærmest ikke en mulighed, ikke at fortsætte rejselivet efter vi fik børn. Selvom vi allerede i starten af vores forhold hørte fra flere sider; Bare vent til i får børn! Så kan I ikke sådan farte rundt i verden længere! Men hvorfor egentlig ikke?? Man skal bare lige over den barriere, der hedder, panik over “skrigballon i 10.000m højde“!
Og jeg tænkte, at det kunne vi ligeså godt komme hurtigst muligt. Ellers risikerede vi jo at sidde herhjemme i forstæderne og tænke; Kan man mon det, og kan det overhovedet betale sig?

Og vi er rigtig glade for, at det ikke endte sådan. For det kan virkelig godt betale sig!!!
Det er utroligt givende for hele familien at rejse med de små. Særligt perioden, hvor mor og far har mulighed for at holde barsel/forældreorlov sammen, er en gylden muligved, der ikke sådan lige kommer igen. Så lad det være en opfordring, til alle der går med de overvejelser “just do it”!

Med et lille barn i rygsækken, er man tvunget til at komme helt ned i gear, og til at tilpasse rejsens tempo efter barnets rytme og behov.

For vores vedkommende har det betydet et ændret rejsemønster med færre besøgte steder per destination og flere nætter hvert sted. Bonusen er mere tid til oplevelser og fordybelse. Vi har mere tid hvert sted til bare at “være”, hvilket gir mere overskud til også at finde frem til de små kringelkroge og uopdagede bagveje! Og så oplever vi, at vi meget lettere kommer i kontakt med lokalbefolkningen, når vi rejser med børn. Børn er og bliver den bedste ice-breaker! Det fik vi første gang en forsmag på i Cuba, hvor vi blev stoppet af smilende cubanere, der lige ville hilse på (ung som gammel), så snart vi forlod hotelværelset. Og glade “blanquito” tilråb mødte os, når vi gik på gaden. De synes tydeligvis at vores lille baby var “pretty fly for a white guy” – og Pelle gik bogstaveligt talt fra arm til arm og fra hus til hus….og den lille fyr solede sig i opmærksomheden!

Er det hele så bare fryd og gammen??
Nej selvfølgelig er det ikke det. Ligesom det heller ikke er det, når man er derhjemme!

JA det er hårdt ikke at sove på flyet!
Og det er noget man lige skal vænne sig til på de lange ture. Men efterhånden bliver udgangspunktet, at man slet ikke forventer noget søvn, og så kan man kun blive positivt overrasket ik ;-)

JA der er benhårdt – når du ikke har sovet på flyet og endelig rammer puden på dit hotelværelse – at blive vækket få timer senere af et barn med jetlag. Og der er ikke noget at gøre! Du må op midt om natten for at lege, hygge og sørge for mad…Men det varer heldigvis kun er par dage (nætter), og bare du sørger for at have god tid til rådighed det første sted, og ikke skal rejse videre dagen efter ankomst, så klarer du også den. Kniber det kan man altid tage en lur sammen med baby/barnet midt på dagen! Og en lille sidegevinst; du vil aldrig føle at en flyvning er lang igen, efter at ha fløjet oversøisk med små børn. Herefter vil 12 timer føles som piece of cake, hvis du/I efterfølgende rejser alene!!

Og NEJ man når ikke ligeså vidt omkring. Og det skal man selvfølgelig lige indstille sig på!!
Efter de første par rejser med baby/små børn tilpasser man lige så stille sine forventninger. Og indstiller sig på, at det er okay at gå glip af noget. Tilgengæld får man noget andet! Og hellere opleve lidt end slet ikke opleve noget!

Okay i bagklogskabens ulideligt klare lys, så var Cuba anno 2009 måske ikke lige det oplagte valg til første lange rejse med en baby. Travel light er en by i Rusland, når du skal medbringe alt i bleer, skumservietter, mælkepulver, pulvergrød, glas med frugtmos o.lig. til 3-4 ugers rejse…. Men vi tænkte ikke så meget over det. Der var billige flybilletter, jeg ville gerne opleve Cuba (Thomas havde været der før) og Pelle blev jo ammet, så det var nemt! Rookie mistake….der var jeg hverken rutineret eller fremadsynet….fra vi bookede billetterne til vi rent faktisk skulle rejse, var der sjovt nok sket en udvikling med baby, som nu var begyndt at spise andet end mælk. Surprise!! Så vi kom afsted med en forholdsvis omfattende bagage sammenlignet med tidligere – det var bestemt ikke alt, der kunne købes i Cuba på det tidspunkt!! Men det gode var, at efter den tur lå verden pludselig helt åben. Det meste var muligt og synes endda forholdvis nemt med små børn sammenlignet med Cuba…

Men selve rejsen og konceptet rejse med baby var fantastisk!

Vi havde tid sammen væk fra arbejde, madlavning, vasketøj, diverse barselstilbud og besøg. Bare os tre (og senere fire). Masser af kvalitetstid til at lære den (forholdsvis) nye guldklump at kende. Særligt Pelle og Thomas blev dus på turen. Og dét, at far umiddelbar efter rejsen, havde to måneders barsel, har betydet at mor og far altid har været lige gode her i huset.
En stor gevinst for os alle tre!

Og nøj hvor vi nød det. Også selvom vi kun fik besøgt tre steder i Cuba. Og selvom babyen sjovt nok ikke lå helt stille. Og bare hyggede sig. Og legede i skyggen. I det dertil medbragte telt. Mens mor og far lå i solen og fladede ud med en bog.
Næh nej. Han trillede rundt. Og ville ud. Og fik sand i munden. Og alle andre steder!
Stor surprise….?? Det der med at tilpasse sine forventninger!!! ?

Og Pelle?! Han storsmilede og stortrivedes på den rejse. Han havde både cubanernes og mors & fars fulde opmærksomhed 24/7. Drengen havde det som blommen i et æg.