Templer og små børn – a match made in heaven?

By 2

Ud over blot at gå rundt og opleve livet i de små gader, var hovedformålet med vores besøg i Yogyakarta de to imponerende tempelområder Borobudur og Prambanan.

De var begge fascinerende og utrolig smukke på hver deres måde! Borobudur er verdens største Buddhiske tempel, mens Prambanan er kendt som et af de største Hinduistiske tempelkomplekser i Sydøstasien.

Umiddelbart lyder tempel besøg måske ikke som den oplagte aktivitet med små børn. Men det er vores erfaring, at de sagtens kan fatte interesse for den slags seværdigheder, hvis vi ‘hyper’ det lidt på forhånd, og taler om de “MEGA seje og spændende” ting, man kan opleve det pågældende sted. Derudover sørger vi for at tage højde for søvn- og sultbehov, så dagens eventyr ligger, når det er et godt tidspunkt for børnene. Og så er vi indstillede på, at det vi normalt ville bruge 4-5 timer på også godt kan opleves på 2-3 timer – sådan at det bliver en god dag for alle!

Vi har allerede talt en del om Islam og muslimer på rejsen, idet det er den primære religion i Indonesien, og de er midt i Ramadanen herude. Nu var turen så kommet til Hinduisme og Buddhisme. Inden vi besøgte templerne, talte vi om, at Indoneserne (også) tror på forskellige guder. Om hvilke flotte udskæringer man ville kunne finde ved templerne. Hvor mange stupaer der mon var. Og skulpturer af Buddha og Shiva. Hvor mange trappetrin vi kunne tælle. Hvor mange vulkaner der var i horisonten. Og om hvor sejt det garanteret var at lege ‘gemme’ sådan et sted!

Pelle blev ret grebet af det og lavede straks en seddel, hvor vi kunne sætte streger, efterhånden som vi så de forskellige ting. Og vupti så havde vi en sjov lille leg til turen! Der røg også liiige et punkt på listen, der hed hvor mange is har vi spist – næh nej vi er skam heller ikke for fine til lidt bestikkelse ;-)

For jo selvfølgelig kan det – præcis som derhjemme! – godt være hårdt arbejde at tage ud og opleve sammen med børnene. Men det er også (næsten ;-)) altid en fornøjelse at ha dem med på rejserne. De lokale kommer meget tættere på. De er mere åbne end normalt. De smiler, vinker og henvender sig til os. De kommer over til os med deres egne børn og det falder helt naturligt at stoppe op og tale sammen. Og jeg kan mærke, at VI også er mere åbne. Hvilket nok er det største plus. For jo mere man gir, jo mere får man igen!

Allerede de første par dage, og særligt ved templerne, oplevede vi, hvordan vi og især børnene var en stor attraktion. Vi havde forberedt Pelle & Filippa på, at det ikke er så ofte, de lokale fra landområderne ser blonde, blåøjede børn. Og derfor ville de sikkert gerne tage billeder af dem/os. Men de skulle lige vænne sig til opmærksomheden, og de synes det var ret underligt, at blive ‘forfulgt’ af lokale med kameraer, som om DE og ikke templet var en seværdighed ;-) Men med mor og far i hånden stillede de flere gange op til fotografering med lokale familier.

Pelle er en lille fyr på snart syv år, der tænker meget over tingene, og så er han bestemt ikke uden humor! Efter et par dage med tempel besøg sagde han med et glimt i øjet:

Mor hvis Muslimerne tager i Moskeen, Hinduerne tager til Prambanan og Buddhisterne tager til Borobudur – hvor tager TURISTERNE så hen?!

Tjaa godt spørgsmål min dreng – men vi tager ihvertfald morgentoget videre mod Bromo vulkanen :-)

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *