Silkevejsbyerne bag facaden

By 0

Look behind the walls!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elskede Uzbekistan. Jeg var simpelthen bare helt pjattet med stemningen og de eventyrlige gamle bygninger med imponerende mosaikker og smukke turkise farver.

Og ved første øjekast er det historiske centrum i de gamle byer langs Silkevejen meget smukt – men også meget ”poleret” – særligt i Samarkand. Der er rent og pænt. Brede boulevarder leder op til de historiske sights og imponerende pladser, og ikke et blad vender forkert på de trimmede træer og buske.

I Samarkand er skinnende nye mure, og nogle steder tykke facader indeholdende moderne butikker, blevet bygget op omkring de fleste af de historiske seværdigheder – for at skjule de fattige, lokale huse og hverdagslivet bag kulissen. Så kommer du kørende med bus eller taxa og bliver sat af tæt på en seværdighed, så misser du fuldstændig den ”rigtige” by og ser ikke hele billedet, men kun den polerede facade. Jeg er sikker på, at intentionerne har været gode! Jeg mener, hvem vil ikke gerne vise deres by frem fra den mest flatterende side? Men vi rejser for at opleve de lande vi besøger. For at komme i kontakt med lokalbefolkningen og få en fornemmelse for deres levevis. Og for mig er der ikke noget mere charmerende og autentisk end når ældgamle prangende bygninger ligger side om side med helt almindelige lokale huse og beboelsesejendomme – så man virkelig får en fornemmelse af, at byen har udviklet sig på de tusinde år der er gået, og at de imponerende historiske bygninger i dag er en integreret del af byen og ikke blot en smuk kulisse.

For tag ikke fejl. Smukt det er det! Men det ville være rigtig synd, hvis man ikke gør sig selv den tjeneste at sætte tid af til også at udforske silkevejsbyerne lidt bag facaden. Nogle steder skal du lede lidt i den polerede mur, for at finde indgangen til det lokale område. Og det er i den grad en anden verden der åbner sig, når du bevæger dig lidt bagom det turistede område. Her er der ingen prangende bygninger. Ingen grønne områder eller flisebelagte stier. Her finder du små huse bygget op af mudder og kolort. Her hænger vasketøjet til tørre, hønsene går rundt blandt husene og børnene leger på de støvede grusveje. Gør dig selv en tjeneste og gå en tur i de små labyrinter af støvede gader og oplev dagligdagslivet, som det udspiller sig bag de høje mure. Der venter dig en helt anden verden og lidt af en kontrast til det 1001 nats eventyr der udspiller sig lige på den anden side af muren.

Vores først indtryk var, at det var meget anderledes omme på den anden side af facaden. Og meget fattigt. Det er enormt simple kår de lever under. Men, som det ofte er tilfældet netop i fattige områder, lever gæstfriheden i bedste velgående. Vi gik på opdagelse i de støvede gader, og ungerne var fascinerede over, at der gemte sig en helt lille by deromme bagved muren. Det hele lignede hinanden, det var rigtig varmt at gå rundt uden megen skygge og indimellem kom vi til en blindgyde og måtte tilbage hvor vi kom fra. Et af de steder stod en gammel dame i døråbningen og inviterede os straks indenfor. Hun talte ikke et ord engelsk – og vi ikke et ord Usbekisk – men vi forstod, at hun gerne ville vise os sit hus. Stolt viste hun rundt på den lukkede gårdsplads, hvor der både var små hunde og et stort hønsehus. Hun bød på vand og æbler, snakkede en helt masse og kaldte familien ud for at møde os.

Vi forstod ikke meget. Men vi forstod, at hun var meget glad og ekstremt stolt af sit (yderst beskedne) hjem og sin familie. Både vi og børnene var meget positivt overraskede over den varme og gæstfrihed, som vi blev mødt med. Bagefter talte vi meget om, at man derhjemme i Danmark aldrig ville invitere nogle fremmede mennesker, der tilfældigt gik forbi ude på vejen (og slet ikke udlændinge) ind i sit hus. Det gjorde indtryk på Pelle og Filippa. Og er en af de oplevelser, som vi efterfølgende har talt om flere gange. Og så det med, at man ikke nødvendigvis er eller føler sig fattig, fordi man ikke ejer ret meget. Og omvendt. Not everything that glitters is gold!

De oplevelser vi husker, er ofte dem, hvor vi begiver os lidt væk fra alfavej – og ikke nødvendigvis dem der koster en masse penge. Vores anbefaling, til dig der gerne vil opleve de gamle Silkevejsbyer, er, husk at kigge om bag bag facaden. Gå ned gennem den lille gyde. Tag imod en invitation fra en fremmed. En labyrint af oplevelser venter dig på de små grusveje!

Og selvom jeg må sige, at det er imponerende at komme gående op ad de smukt anlagte stier mod de store seværdigheder. For det er det. Det kan virkelig tage pusten fra enhver! Så valgte vi alligevel flere gange at nærme os de historiske sights ad de små støvede bagveje. Derfra ser man andre vinkler af de gamle bygninger – og så er det, i mine øjne, næsten en større oplevelse, at komme gående om hjørnet i et fattigt, støvet boligområde og pludselig tårner der sig en imponerende bygning som Bibi-Khanym Moskeen op. Dét er imponerende og kan klart anbefales.

img_7911

Remember to go behind the scenes!

2 Comments
  • Gustavo Woltmann
    January 1, 2017

    Jeg har lært at det som regel, er dem som har mindst, som giver mest. Og jeg kan godt forstå, dine børn var fascinerede af denne anderledes verden. Det lyder rigtig spændende.

    Godt nytår.

    Venlig hilsen

    Gustavo Woltmann

    • Forstadsnomade
      January 3, 2017

      Det er ofte også det, vi oplever. Det er fascinerende og tankevækkende.
      Tak fordi du læser med, og godt nytår til dig!
      Venlig hilsen
      Pernille

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *