Mr. & Mrs. Smidt eller Hr. og Fru Runken Rosin…

By 0

“I ender sgu da som min far, der altid tager tilbage til det samme hotel og den samme restaurant på Mallorca”….

Sagt af en kollega – med et glimt i øjet forståes. Men altså på en arbejdsplads hvor vi hovedsagligt sender rejsende ud på eventyr med rygsækken, så er det ikke ligefrem et kompliment vel ;-) Og det er faktisk også ret uvant for os, at have så stærk en trang til at vende tilbage til det samme sted! Og faktisk også lidt bøvlet at det sted ligger så langt væk, for der er jo rigtig mange andre steder derude i verden, som vi samtidig også gerne vil besøge!

Den anden dag, da vi kom tilbage fra USA, lavede min kollega således lidt sjov med os, da jeg begejstret begyndte at fortælle om rejsen.

For det var hverken den smukke natur på Floridas østkyst, kajakturene, Miamis seværdigheder, de nyopdagede steder, strandene eller det at snorkle med søkøer, jeg begyndte at fortælle om som det første!

Det var derimod modtagelsen på “vores” hotel, hvor vi blev mødt af et Welcome back Smidt-Family kort og gaver på værelset – altså “vores værelse” ik ;-) Hvor vi føler os så meget hjemme, at vi kender navnene på en stor del af personalet ligefra rengøring over tjenere til dem på kontoret og i receptionen.

Det var den søndag, hvor vi tilbragte hele dagen/aftenen i neonatal sygeplejersken Rinas private hjem. Hvor der var BBQ, petanque, leg og ja i det hele taget bare hygge med hendes familie <3

Og den dag på South Beach, hvor vi alle hyggede os med Angela, der tog sig så godt af os, dengang vi sad med Pelle i familie centret på Miami Childrens hospital.

I can be whatever you want me to be!

Ja og så kan det måske lyde lidt underligt (med mindre man kender Filippas historie), men for os er ét af højdepunkterne i Miami også et besøg på Miami Childrens Hospital.

Der kørte engang en reklame der hed “Norge for krop og sjæl” – for vores vedkommende er det helt sikkert “Miami Childrens for krop og sjæl”!

I de knap 6 uger Filippa var indlagt på NICU (neonatal intensive care unit), tilbragte vi rigtig mange timer på Miami Childrens Hospital hver eneste dag. Og under et ophold i Miami kommer vi mindst forbi et par gange. Vi kan sagtens bruge flere timer på hospitalet. Så skal vi lige en tur i legerummet, familie centret, på legepladsen, i cafeteriaet osv. Og når vi går, spørger Pelle altid, hvornår vi kommer tilbage igen!

Hospitalet. Omgivelserne. Faciliteterne. Lydene. Farverne. Lugtene. Og mange af menneskerne – ligefra security folkene til damen i cafeteriet, portørerne, de frivillige, sygeplejerskerne og lægerne. Alt sammen meget velkendt. På godt og ondt. Det er meget følelsesladet for os at komme op på afdelingen for fortidligt fødte børn. Vi føler helt ind i sjælen med de mødre/fædre, der med blanke øjne kommer ud fra NICU, for at stå en stille stund på gangen og sunde sig. Og vi bliver rørte over gensynsglæden og de knus og kram, som vi alle fire bliver mødt med af sygeplejerskerne.

Stedet bringer mange følelser frem – heldigvis flest gode efterhånden!! Og vi har fået gode venner blandt sygeplejerskerne. Det er svært at forklare, men det er balsam for sjælen!

Alligevel var det lidt underligt, at gå ind af døren til hospitalet denne gang. Det føles altså bare ikke helt rigtigt, at hospitalet har ændret navn! Men som Rina sagde: Well, after all the guy did donate a LOT of money.

For os vil det altid være Miami Childrens hospital. Det andet svarer jo nærmest til, at de lukker vores yndlings restaurant på Mallorca ik?! ;-) Men okay, vi må acceptere at money talks, især når der er tale om et privat hospital. Derfor er Miami Childrens Hospital nu omdøbt til Nicklaus Childrens Hospital efter en ekstremt generøs donor – ifølge wipikidea den største golf Pro of all times, Mr. Jack Nicklaus.

image

Og hey who am I to judge (som man siger på godt dansk) ?! For 60 millioner dollars – ja MILLIONER DOLLARS $!! – er det sgu lige før jeg også ville ændre mit navn….?!

“I can be whatever you want me to be” ?

Så kunne Mr. & Mrs. Smidt, eller skulle vi måske kalde os Hr. & Fru Runken Rosin, slå sig ned under Floridas sol. Så kunne vi sidde der. I vores værelse (616). På vores hotel. Som to runkne rosiner ;-)

#miami #voresmallorca #vigørdetsgu?

2 Comments
  • Ontripdk
    oktober 31, 2015

    Jeg synes at det er en smuk historie og kan egentlig godt forstå, at i bliver ved med at vende tilbage. På det hospital må i have fået en stærk tilknytning til de mennesker som hjalp jer igennem en svær periode i jeres liv som heldigvis endte godt.
    Men……… USA er nu skøn vi elsker det land og hvis vi ikke tager os meget sammen var det sikkert kun til USA vi tog over når vi rejste. Som du selv er inde på, ærgerligt at det ligger så langt væk.
    /Annette

    • Forstadsnomade
      oktober 31, 2015

      Tak Annette, og ja vi har nemlig fået en helt særlig tilknytning til de steder og mennesker, der hjalp os gennem tiden i USA!
      OG du har ret, USA er fantastisk. Og det er heldigt, når det nu netop er det land, som vi føler en stærk tilknytning til. Det er jo så kæmpe stort, at vi nemt kunne tage tilbage de næste 10 år og stadig opleve noget nyt. Og så er Miami heldigvis også en naturlig stopover lufthavn på rejser til Sydamerika. Så vi skal nok komme tilbage igen på vej til eller fra nye oplevelser ;-)
      Pernille

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *