Lombok – Paradise lost og en død ged…

By 1

Da vi sad i flyet på vej fra Java, havde vi endnu ikke helt besluttet os for, hvor vi ville tage hen, når vi landede på Lombok.

Vi havde lovet ungerne, at når de havde besteget vulkanen, SÅ skulle vi til stranden. Og jeg havde virkelig givet den hele armen med de malende beskrivelser og reklameret med kridhvidt sand, farvestrålende fisk og turkisblåt vand. Så i bedste The Beach stil var vi nu også på jagt efter den perfekte strand ;-)

Kuta er kendt som Lomboks svar på Balis Kuta Beach. Et surfers paradise med flotte strande og ideelle forhold for the wave riders. Vi ankom midt i ramadanen og blev mødt af en noget søvnig surfer destination – lidt før højsæsonen – med lav belægning på hotellerne og med rigtig mange hunde, en del geder og alt for meget skral på stranden. Vi kunne bestemt se potentialet! Og der er også nogle rigtig lækre strandområder i de nærliggende bugter. Men Pelle og Filippa var slet ikke glade for alle de hunde, der var meget nærgående, og fulgte hvert et skridt vi tog på stranden. Og det var vi egentlig heller ikke. Det lod vi os nu ikke sådan slå ud af. Vi kiggede os omkring og minglede lidt med de lokale og deres børn – og så er der jo (forhåbentlig) altid en dag i morgen – så vi kunne jo bare tage et andet sted hen!

image

Jeg havde læst lidt om the Southern Gilis. Nogle små øer i det sydvestlige hjørne af Lombok – bedre kendt som the secret Gilis. Vi bestemte os for at prøve lykken på Gili Gede. Det betød godt nok en køretur på 2-3 timer efterfulgt af en kort sejlads. Men det er jo en kort distance på disse kanter, og så fik vi samtidig mulighed for at se mere af den smukke, grønne og frodige Lombok undervejs. Vi passerede farverige markeder, små landsbyer og en helt masse hestevogne, så der var nok for ungerne at kigge på undervejs. Filippa hang nærmest ud af vinduet, mens hun råbte

En mere hestevogn. Jeg vil se en mere hestevogn!

image

Det tegnede godt, da båden langsomt gled op langs Gili Gede. Øen har kun fire overnatningssteder, og vi havde ringet aftenen i forvejen og reserveret en bungalow på Flower Paradise, så vi trods alt ikke rejste forgæves med the little people. Da båden nærmede sig “vores strand”, så det virkelig lovende ud. Hvidt sand og meget klart, turkisblåt vand. Yes! Nu er vi her. Ahhhh, The perfect Beach?!

image

Da vi skulle til at hoppe af båden, så jeg en pænt stor varan i vandkanten. Den gik og snusede til et eller andet stort og sort. Hmm hvad mon den laver i vandet tænkte jeg. Tanken blev hurtigt afløst af et. Adddrrr..! da det gik op for mig, at det sorte, der lå på stranden (lige nedenfor vores hotel) var en død hund. Den var ret oppustet og lå på ryggen med fire stive ben strittende lige op i luften. Klamt!! Vi skyndte os at aflede børnenes opmærksomhed. Jeg må dog indrømme, at jeg samtidig også liiige var lidt fokuseret på, hvornår de der kæmpe varaner mon var begyndt at svømme. Varanen forsvandt nemlig ud i vandet, da vi lagde til….

Det søde og meget imødekommende personale bød os hjerteligt velkommen. Da vi forsigtigt spurgte, hvorfor der mon lå en død hund på stranden, sagde de bare. Nåhhh…..det er ikke en hund, det er en ged! Øhh okay. Og så kunne de i øvrigt oplyse, at ejeren ikke var tilstede pt, da han var indlagt med malaria! Godt så! En død ged, en svømmende varan og malaria – welcome to Paradise 😂

Ud over et enkelt andet par var vi de eneste på stedet. Gili Gede var virkelig en af de der Castaway oplevelser. Hvide sandstrande, turkisblåt vand og ikke andre turister så langt øjet rakte. Der gik en lille sti med stranden på den ene side og de lokales små bambushuse på den anden. Køer, høns og geder gik frit rundt på stranden og oppe i terrænet, og en gåtur her var en meget autentisk oplevelse. Vi havde en slange af lokale børn, der fulgte os hele vejen og hjalp Pelle og Filippa med at finde muslinger og strandskaller. Både mænd, kvinder og børn stoppede for at snakke med os, og alle vi mødte rørte ved ungernes hår og ansigter.”Ohhh what’s their name. Sooo Beautiful. Ohh so white and sooo long noses”.

Thomas og jeg kunne godt mærke, at vi, på grund af den døde ged der stadig lå og skvulpede rundt i vandkanten lige foran vores restaurant, ikke blev helt så dragede af stranden og vandet som forventet 😂 Varanen havde vi imellemtiden fået styr på, den lå nu død længere oppe ad stranden, med tungen hængende ud af halsen (til ungernes store fascination). Jeg vidste det! De kan (heldigvis) ikke svømme!!

image

Det er det skønne ved børn. Vi så: en død ged og en død varan der midt i paradis – krydret med lidt køer, geder og høns på stranden. Pelle og Filippa så: bare PARADIS i form af en uendelig sandkasse fyldt med de flotteste muslinger og skaller!!

Ud over restauranten på Flower Paradise var der ingen butikker og det var naturligvis cash money only. Beslutningen om at tage til Gili Gede blev truffet lidt hurtigt, så vi var en smule uforberedte (surprise – sker tit på egne rejser… 😴), og det gik op for os, at vi ikke havde ikke ret mange kontanter med, da vi dagen forinden havde mistet vores lille pung. Så vi kunne ikke blive ret længe på the secret Gilis. Men de er bestemt et besøg værd. Og vi kunne sagtens forestille os at ø-hoppe lidt dernede i området! Måske skulle man vælge Gili Nanggu eller Gili Asahn, for fra nu af går Gili Gede i vores familie mest under navnet “Gili (død) Ged(e)” 😂

Efter the Secret Gilis stoppede vi til nogle dages afslapning i Senggigi. Vi var lidt spændte på det, da det ubestridt er Lomboks største (og ældste) turistdestination. Men al tvivl blev gjort til skamme, da vi blev mødt af endeløse strande – lidt sort sand pga den vulkaniske aske – og ikke voldsomt mange mennesker. Højsæsonen sætter først for alvor ind i august her. Så vi blev nogle dage, fik vasket tøj, gik ture, slappede af og forkælede børnene (og os selv) med et lille rustikt hotel med pool.

image

Lombok er i mange år blevet betegnet som “det nye Bali”. Men masseturismen har endnu ikke gjort sit indtog, og øen er stadig en lidt søvnig og dejlig lokal oplevelse. Tag dertil for strandene, naturen, det lokale liv og det autentiske Indonesien! Og rejser du uden små børn så helt sikkert også for trekking på Rinjani vulkanen.

Vi synes Lombok holder hele vejen 👍🌴☀️

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *