Det blev en FORSTADSNOMADE!

By 3

Moar! Hvad skal du egentlig med den der forstadsnomade?!

Virkelig godt spørgsmål min dreng!! Jeg ved det faktisk ikke sådan helt præcist…. ;-) Min blog er min legeplads. Et sted at udforske og dele de ting, der gør mig glad her i livet. En masse skriverier om at rejse ud i verden med små børn – og lidt om vores hverdag i forstæderne. Jeg skriver for at bevare vores minder og dele vores eventyr, og jeg håber, at du nyder vores historier, og bliver inspireret til at udleve dine egne drømme. Uanset hvad de måtte være. Måske finder du inspiration, eller blot lidt underholdning, gennem vores erfaringer. Det er ikke så vigtigt. Dette site er for mig, og andre der ønsker at træde lidt ud af deres komfortzone og fortsætte med at udvikle sig og leve et passioneret liv. Forhåbentlig indeholdende en masse rejser!

Det lå ikke ligefrem i kortene, at jeg skulle havne i forstæderne…!!

Lige siden jeg efter gymnasiet drog til London for at arbejde, har jeg været drevet af udlængsel. Jeg kom hjem igen – og igen – og jeg fik også taget en uddannelse og arbejdede lidt i Danmark. Men jeg blev ved med at drage ud i verden og levede et nomadeagtigt liv i flere år. Jeg stod i en tøjbutik i Hamburg, var bartender og skibums i de Schweiziske alper og rejste rundt med rygsækken i store dele af Syd- og Østafrika og i Sydøstasien. Jeg arbejdede et par år som divemaster og undervandsvideograf på Cypern, i Egypten og i Thailand, blev forelsket i en diver dude og rejste videre til London, hvor jeg læste et år på universitetet. I London var jeg involeveret i en trafikulykke. Men det frie liv og livet under havoverfladen trak voldsomt i mig. Så jeg rejste til Egypten igen og svømmede rundt med videokameraet et par måneder mere. Ulykken satte dog en stopper for mit nomadeliv, da jeg til sidst (i en alder af 30 år) valgte at rykke tilbage til Aarhus, for at få styr på mit helbred.

Hvordan finder man ro i hverdagen efter flere års wanderlust?

Det kan være en udfordring! Men for mig lå svaret i rejsebranchen. Her kunne jeg fortsat beskæftige mig med min passion – krydret med flere længere rejser med rygsækken hvert år. Og i dag, 12 år senere, lever og ånder jeg fortsat for rejserne. Dét, der startede ud som en hobby, er blevet en livsstil. Min store kærlighed skulle (vel egentlig ikke overraskende) også vise sig, at befinde sig i rejsebranchen. Og selvom det bestemt ikke lå lige til højrebenet (jeg bliver stadigvæk mødt med ”jeg troede godt nok ALDRIG, at du ville få børn og slå dig ned i Danmark!!!!), så lever vi i dag det glade forstads(nomade)liv. Vi har formået at kombinere det bedste af to verdener. Vi er, som så mange andre, landet med benene solidt plantet i forstæderne. Men prioriteterne har ikke ændret sig meget. Vi bruger stadig al vores ferie (og alle vores penge) på rejser. Nu sammen med vores to børn på 3 og 6 år, som allerede er små globetrottere.

VELKOMMEN TIL VORES VERDEN!

 

 

P.S. Nej det er ikke bare dig! For at min familie samt venner og bekendte i det store udland også kan følge lidt med, så er sitet et skønt samsurium af D’ænglish ;-) Jeg blogger naturligvis på dansk! Men under (UK)BLOG vil indlægene en dag (når overskudet melder sig) også være at finde på engelsk….
(og ja de der “småudfordringer” i mobilversionen kommer der sikkert også styr på ;-))

 

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *